Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er der teoriundervisning?

Teoriundervisning starter typisk kl. 16.30 og er færdig efter ca. 3 timer. Du følger et hold, så starter du på et tirsdagshold, så kommer du hver tirsdag.

Hvor ligger Bakkens Køreskole?

Ladegårdsbakken 16H, 8660 Skanderborg (Ovenover T-Hansen og ved siden af Jem og Fix)

Hvor lang tid tager det at få kørekort?

Der går normalt kun ca. 2-3 mdr. Udgangspunktet hos os, er teoriprøve efter kun 8 uger. Derefter skal du på Jyllandsringen/glatbane, og så øver vi kørsel til du er klar til at bestå en køreprøve

Hvor meget undervisning skal man have for at få bilkørekort?

Kat. B (almindelig bil):
Undervisningen til kategori B (alm. bil) indeholder i alt mindst 29 lektioner i teorilokalet (teoretiske emner), og mindst 4 lektioner på lukket øvelsesplads (manøvrebane), 16 lektioner i manøvrer på vej og 4 lektioner i manøvrer på køreteknisk anlæg. Derudover skal der undervises i risikolære, som er fastsat til 2 lektioner i teorilokalet. Alt i alt bliver det til mindst 52 lektioner.

Hvor ofte skal man køre?

Teori og kørsel skal hænge sammen iflg. lovgivningen, så det betyder at du skal til teori én gang om ugen og så skal du kører bil 1-2 gange inden næste teoriaften.

Hvornår må jeg begynde at tage kørekort?

Undervisningen må tidligst påbegyndes 3 måneder før din 17 års fødselsdag. Forsøgsordning i 3 år er trådt i kraft juni 2016

Må jeg tage kørekort som 17 årig og hvad er reglerne?

Forsøgsordningen er vedtaget, men er ikke trådt i kraft. Iflg. Transport- og Bygningsministeriet, så mener de at være klar start 2017. Når du får kørekort som 17 årig er din bilkørsel betinget af ledsaget kørsel. Dvs der skal sidde en erfaren bilist ved siden af dig under alle køreturer. På din 18 års fødselsdag må du køre uden ledsaget kørsel

Hvornår må jeg gå til teoriprøve?

Du kan tidligst aflægge teoriprøve 1 måned før du fylder 17 år.

Hvornår må jeg komme til køreprøve?

Den praktiske køreprøve kan tidligst aflægges på din 17 års fødselsdag.

Hvad koster en teori- og køreprøve?

Prøvegebyret til politiet/borgerservice er i 2013 steget til kr. 600,- til alm bil, og kr. 900,- for en kontrollerende køreprøve. Gebyret dækker både teoriprøve og den praktiske køreprøve.

Hvordan forløber en teoriprøve?

Teoriprøven er i dag en skriftlig prøve, hvor man sammen med 9 andre elever får vist 25 forskellige billeder på en stor billedskærm.

Til hvert billede er indtalt nogle oplysninger til billedsituationen på en DVD. Der er 2-4 svarmuligheder, hvor du skal sætte kryds i ja rubrikken, hvis svaret er i overensstemmelse med, hvad du selv vil gøre, og ellers skal du sætte kryds i nej rubrikken.

Hvor mange fejl må jeg have til teoriprøven?

Du må højst have fejl i 5 billeder for at bestå teoriprøven. Principielt skulle prøven naturligvis være fejlfri, men der er givet mulighed for at bestå med de 5 fejl, fordi det kan være, man misforstår et spørgsmål eller man kan blive forstyrret af et eller andet under prøven, da man jo ikke er alene i lokalet.

Hvad sker der til den praktiske køreprøve?

Den praktiske køreprøve har normalt en varighed af 25-30 minutter, hvor en køreprøvesagkyndig (normalt en civil politibetjent) indtager kørelærerens plads og derfra iagttager elevens færdigheder i at køre bilen sikkert gennem trafikken.

Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort.

Prøven indledes med en kontrol af aspirantens identitet (husk pas eller dåbsattest), samt normalt en undersøgelse af køretøjets udstyr.

Hvilken bil skal jeg køre i til den praktiske køreprøve?

Den praktiske køreprøve aflægges i skolebilen, altså den bil, du har øvet dig i og kender.

Skal man have noget med?

Du skal ikke have noget med første gang, men en af de første gange skal du have en lægeerklæring samt færdselsrelateret førstehjælpsbevis med.

Først når vi har alle disse dokumenter, kan vi få sendt ansøgningen til borgerservice og fundet en teoriprøve til dig. Vi kan IKKE bestille teoriprøve før borgerservice har godkendt det hele.

Har i aircondition?

Selvfølgelig – vores lokale har nyere klimaanlæg/aircondition fra 2014, så der er altid en behagelig temperatur i teorilokalet. Det samme gælder vores skolebiler, som også har klimaanlæg/aircondition.

Må jeg køre med trailer?

Et kørekort til kategori B, alm. bil, giver ret til at føre:

  • Personbil med højst 8 siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
  • Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
  • Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
  • Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg.
  • Trehjulet motorcykel.
  • Traktor/motorredskab

Er I på Facebook?

Jeps – klik her: http://www.facebook.com/bakkenskoreskole